Den amerikanske stat står foran besparelser for, hvad der svarer til 360 storebæltsbroer de næste ti år.Det kunne ellers have været spændende at se hvor de ville have placeret alle de storebæltsbroer.
Nej, der er selvfølgelig ikke tale om rigtige broer, men om at USA skal spare et beløb der svarer til 360 gange anlægsomkostningerne for vor hjemlige storebæltsbro, nemlig i alt 2400 mia. dollars. Men da almindelige mennesker åbenbart er ikke er i stand til at forstå store tal, skal det naturligvis sættes i perspektiv til noget andet stort og dyrt. Og hvad er større og dyrere en vores egen gode gamle storebæltsbro?
Her er tale om et gammelt kneb indenfor uforsigtig omgang med statistik. Hvis man vil have et tal til at se stort ud, så sammenligner man det bare med noget der er meget mindre, og ser stort på en af statistikkens vigtigste grundsætninger: "Man må aldrig sammenligne æbler og pærer," eller budgetbesparelser og broer for den sags skyld.
Men det bliver værre endnu:
Beløbet er så astronomisk, at det målt i storebæltsbroer kunne have skabt en broforbindelse mellem Esbjerg og Manhattan.360 storebæltsbroer er også så mange, at der må en æble-pære sammenligning til for at begribe omfanget. Denne gang kan broerne nå til Manhattan - lidt skuffende at de ikke kan nå helt til månen, men ok. Tænk i øvrigt lige lidt over hvad det ville koste rent faktisk at bygge en bro fra Esbjerg til New York - en hel del mere end 2400 mia. dollars.
Lidt senere i artiklen besinder journalisten sig, og sammenligner i stedet med USA's bruttonationalprodukt.
Det svarer til mellem en og to procent af USA's BNP om året.Nu lyder det pludselig knap så voldsomt. Jeg ville nok have skrevet følgende:
USA skal spare hvad der svarer til prisen på 4 billioner æsker tændstikker. Hvis man lagde alle disse tændstikæsker ovenpå hinanden ville de nå fra Jorden til Månen 600 gange. Alternativt ville de kunne nå fra Jorden og helt til Solen, men det ville nok være en dårlig ide, da der i så fald nok ville gå ild i dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar