Hvad koster det at afskaffe fattigdomsydelserne?

Benedikte Kiær (K) er ude med riven efter regeringen, som hun beskylder for at fuske med tallene om hvor meget det koster at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser:

Det er ødelæggende for debatten, når regeringen ikke melder de rigtige tal ud. Man bliver nødt til at vise det sande billede for at få en ordentlig og reel debat.

Beregninger fra Beskæftigelsesministeriet viser at det koster 350 mio. kr i direkte omkostninger at afskaffe ydelserne. Men samtidig forventes det at 2000-3000 vil forlade arbejdsmarkedet, og nye beregninger viser at det vil koste staten ca. 450 mio. kr i mistede skatteindtægter. Dermed bliver den samlede regning omkring 800 mio. kr.

Det er den følgende brevveksling mellem Gitte Lillelund Bech og Beskæftigelsesministeren der har givet anledning til kritikken:

20. december 2011
Spørgsmål nr. 33: Ministeren bedes redegøre for, hvorledes nettoudgiften på 350 mio. kr. fremkommer. (...)

21. december 2011
Svar: Som det fremgår af nedenstående tabel 1, så fremkommer de 350 mio. kr. ved at opgøre merudgifterne efter skat.

20. december 2011
Spørgsmål nr. 34: Ministeren bedes redegøre for, hvad udgifterne, brutto og netto, er ved (...) at 2000-3000 mennesker falder ud af arbejdsmarkedet.

20. december 2011
Svar: Det er ikke muligt på så kort tid at besvare spørgsmålet, da det kræver omfattendeberegninger.Når beregningerne foreligger, vil jeg oversende dem til udvalget

19. januar 2012
Endeligt svar: (...) Det er skønnet, at en afvikling af særordningerne vil reducere den strukturelle beskæftigelse med i størrelsesordenen 2.000-3.000 fuldtidspersoner på lidt længere sigt. (...) [Den] samlede offentlige merudgift hermed (netto) [skønnes] til godt 450 mio. kr. årligt. Den samlede årlige merudgift som følge af afviklingen af særordningerne på kontanthjælpsområdet vurderes derfor at beløbe sig til i størrelsesordenen (...) 800 mio. kr. efter indkomstskat (netto).

På baggrund af det svar mener Gitte Lillelund Bech (V) at:

Det er dybt kritisabelt, at regeringen tilsyneladende forsøger at skjule de reelle omkostninger.

Til kritikken svarer Beskæftigelsesministeren:

Den er skudt ved siden af. Vi har ikke lagt skjul på, at forslaget isoleret må forventes at reducere arbejdsudbuddet på længere sigt.

Hvem har ret? Har regeringen forsøgt at skjule de reelle omkostninger? Af lovforslaget fremgår det klart at det forventes at reducere beskæftigelsen:

Afskaffelse af særordningerne (...) skønnes samlet at reducere den strukturelle beskæftigelse med i størrelsesordenen 2.000-3.000 fuldtidspersoner.

Men i beregningerne af de økonomiske konsekvenser er dette ikke taget med. Det var dog noget som allerede før lovens vedtagelse var en del af den offentlige debat. For eksempel anfører CEPOS i et notat følgende:

Siden oktober 2011, hvor det blev kendt, at regeringen planlagde at gennemføre disse ændringer, har CEPOS anført de negative konsekvenser for arbejdsudbuddet [Dagbladet Børsen den 31. oktober 2011] samt opfordret regeringen til at opjustere sit eget krav til arbejdsmarkedsreformer tilsvarende.

Det kan derfor næppe komme som nogen overraskelse at ændringen af fattigdomsydelserne vil have beskæftigelsesmæssige konsekvenser, som enten skal betales af staten eller modvirkes gennem arbejdsmarkedsreformer.

Martin Geertsen: Der er ingen trængsel i København

Trafikken gennem kommunegrænsen og
søsnittet (Kilde: Københavns Kommune)

I Debatten på DR argumenterede Martin Geertsen imod regeringens trængsels/betalings-ring. Direkte adspurgt om han mener der er et problem med trængsel i København svarede han, at det synes han ikke der er:

Hvis der er nogen der oplever et trængselsproblem i København, skyldes det ikke flere biler.

Blandt andet nævnte Geertsen, at antallet af biler gennem "søsnittet" (dvs. der hvor vejene krydser søerne og havnen) faktisk er faldet i de seneste år.

Og det har Geertsen ret i. Tal fra Københavns Kommune viser at trafikken over søsnittet har været nogenlunde stabilt de sidste fire årtier, med et svagt fald de seneste år. Trafikken over kommunegrænsen er derimod steget kraftigt fra 1980'erne til i dag, hvor det dog har ligget stabilt de sidste 5 år.

Antal personbiler, transportarbejde
samt trængselstid i København
(Kilde: Københavns Kommune)

Det er efter min mening vinklet lige skarpt nok, når Geertsen påstår at et eventuelt oplevet trængselsproblem ikke skyldes flere biler. Det skyldes ikke flere biler gennem søsnittet - det er vi enige om - men der er faktisk kommet flere biler i København de seneste år. Der bliver også kørt mange flere kilometer nu end for ti år siden, selvom det såkaldte transportarbejde dog er faldet siden finanskrisens begyndelse. Trængselstiden ser dog ud til at have toppet i 2006.


Københavns Kommune skriver på sin hjemmeside at

I 2010 spildes dagligt ca. 110.000 timer i Hovedstadsområdet alene. Eksperter vurderer, at dette svarer til at samfundet hvert år mister 6-8 mia. kr.

Der kan ikke herske nogen tvivl om hvorvidt der er trængsel i København eller ej. Det er der. Men om trængslen i København er et så alvorligt samfundsproblem at der skal gøres noget ved det, og om en trængsels/betalings-ring er den rette løsning må være en politisk beslutning.