Faktatjek af Jyllandspostens faktatjek

Interessen for at faktatjekke politikere og andre debattører i medierne er stigende. Danmarks radio, Jyllandsposten, Berlingske og Politiken og mange flere er med på vognen, og også denne blog (Talmagi) kan henregnes til kategorien.

Her bringer vi nu (for første gang i danmarkshistorien så vidt jeg ved) et faktatjek-faktatjek. Vi tager et kig på et af de udsagn, som Jyllandsposten har faktatjekket og vurderet til at være sandt:

Alex Ahrendtsen:

»Tre af fire lærere er ventreorienterede. Det viser alle undersøgelser, og derfor vil det også afspejle sig i deres valg (af undervisningsmateriale red.), hvis de selv får lov at bestemme.«

Jyllandsposten stempler påstanden som "sand" på baggrund af en undersøgelse som viser at ca. 75% af de danske folkeskolelærere ville stemme på rød blok. Til sammenligning stemmer kun ca. 1 procent af lærerne på Dansk Folkeparti.

Men påstanden går jo ikke blot på at 3 ud af 4 lærere er venstreorienterede - den går på at lærernes politiske ståsted påvirker deres valg af undervisningsmateriale. Påstanden krænker dermed lærernes faglighed på et uoplyst grundlag, idet der, mig bekendt, ikke er lavet nogen undersøgelser af i hvilken grad politiske holdninger påvirker lærernes faglige gerning.

Dermed må Jyllandspostens faktatjek stemples som "Falsk".

Marmelade panik

Nordjyske melder om panik i marmelade-branchen:

Det viser sig nemlig, at den nye sukkerafgift, som Folketinget vedtager i dag som led i finansloven, ikke kun er en afgift på selve sukkeret, men på de varer, hvori sukkeret anvendes.
For eksempelvis marmelade betyder det, at der skal betales afgift af både sukker, vand og bær. Dermed vil et glas marmelade, der i dag koster 17 kr., stige til 44 kr.

Den samlede prisstigning er dermed ca. 160%. EPN gennemgår hvorledes marmelade-regnestykket ender på 44 kroner:

Hvis man tager udgangspunkt i chokoladeafgiften, der er (...) 23,75 kr. pr. kilo, så vil afgiften pr. kilo inklusiv moms lande på omkring 30 kr. Det bliver til 27,75 kr. for 900 gram, og dertil kommer salgsprisen på 17 kr., altså godt 44 kr.

Der er altså ikke tale om et glas marmelade, men en blå plastikspand med 900 gram. Det glas marmelade jeg plejer at købe indeholder 350 gram og koster ca. 15 kroner. Afgiften for 350 gram marmelade er ca. 10 kroner inkl. moms og glasset kommer dermed til at koste ca. 25 kroner. Min marmelade stiger altså "kun" ca. 70%.

Værre ser det dog ud til at gå ketchup-branchen, som også bliver ramt af den nye afgift. En discount-flaske på 1.000 gram til 10,50 kroner stiger til ca. 40 kroner - en prisstigning på ca. 280%.

70 eller 700 blondiner? Politiken kvajer sig og skyder skylden på 2.C på Ørestad Gymnasium

Under overskriften "Den store Lotto-sandsynlighedsguide: Vælg ét hår fra 70 blondiner på række" bragte Politiken igår den nyhed at sandsynligheden for at vinde den helt store Lotto-gevinst svarer til at findet ét bestemt hår blandt fra 70 blondiner på række. I dag er overskriften ændret fra "70 blondiner" til "700 blondiner":

Hvis et hår repræsenter vinderkuponen, er chancen for at vinde superpuljen den samme, som hvis du står foran 700 blondiner på række og går hen til en af dem og udvælger ét hår. (Ud af den enkelte blondines cirka 140.000 hår)

Ændringen fra 70 til 700 skyldes, ifølge Politiken, at 2.C på Ørstad Gymnasium, som har foretaget den oprindelige udregning, har regnet galt:

Ikke alle i 2.C er åbenbart helt skarpe, så det har tidligere fremgået her, at 70 blondiner var nok. Det er det slet ikke.

70 blondiner med hver 140.000 hår på hovedet har naturligvis 70 x 140.000 = 9,8 millioner hår i alt og sandsynligheden for at findet ét bestemt hår er dermed 1 ud af 9,8 millioner.

Sandsynligheden for at ramme superpuljen med én enkelt Lotto-række er som bekendt ca. 1 ud af 98 millioner. Men det er ikke det, studenten fra Ørestaden taler om: Der står nemlig ikke at et hår representerer en Lotto-række, men derimod en en "vinderkupon". En Lotto-kupon har almindeligvis 10 rækker, og dermed bliver chancen for gevinst ca. 10 gange større end chancen for en enkelt række (med mindre selvfølgelig man er så dum at spille den samme række 10 gange på samme kupon).

Sandsynligheden for gevinst på en Lotto-kupon er derfor ca. 1 ud af 9,8 millioner, svarende til sandsynligheden for at vælge et bestemt hår fra 70 blondiner på række. Min konklusion: Ikke alle på Politikens redaktion er åbenbart helt skarpe.

Champix: 174.718 bivirkninger i Europa

Ekstrabladet advarer mod rygestop-pillen "Champix" med overskriften

Champix: 174.718 bivirkninger i Europa

Overskriften giver det indtryk at det omstridte lægemiddel har et ufatteligt antal forskellige mulige bivirkninger. Længere nede i artiklen fremgår det at tallet dækker over

at der fra 2006, hvor Champix kom på markedet og til 24. maj 2011 er blevet indberettet 174.718 tilfælde af bivirkninger i hele Europa

Champix er da også på lægemiddelstyrelsens top-10 over "hyppigst indberettede lægemiddelstoffer" i 2010:

Lægemiddelstyrelsen modtog i 2010 52 bivirkningsindberetninger, der drejede sig om brug af vareniclin [Champix], der er godkendt til tobaksafvænning. De fleste indberetninger i 2010 var ikke alvorlige bivirkninger. Det drejede sig fx om nedtrykthed, kvalme og hovedpine [...]

Ved søgning på den europæiske lægemiddelstyrelses hjemmeside har jeg ikke kunnet finde frem til hvor Ekstrabladets tal stammer fra, men en rapport fra 2011 konkluderer følgende

European Medicines Agency confirms positive benefit-risk balance for Champix. Benefits as a smoking-cessation medicine outweigh slight reported increase in cardiovascular events.

Det er med andre ord (endnu?) ikke påvist at risikoen for bivirkninger er større end den positive helbredseffekt medicinen har.

Det er naturligvis positivt at Ekstrabladet sætter forkus på et potentielt skadeligt lægemiddel, men overskriften med de 174.718 bivirkninger er et bevidst forsøg på at skræmme læserne med et højt pseudo-videnskabeligt tal. Et tal, som Ekstrabladet hverken forsøger at sætte i kontekst (er det højt sammenlignet med andre lægemidler?) eller forklare hvad dækker over (er der tale om dødsfald, depression, eller kvalme?)

Er buspriserne virkelig fordoblet de sidste ti år?

JP og flere andre aviser skriver at de københavnske buspriser er fordoblet under VKO regeringen:

Et nyt svar til Folketingets Transportudvalg viser, at det gennemsnitligt er blevet over dobbelt så dyrt at benytte sig af offentlig transport i hovedstadsområdet i perioden 2001-2011.

En fordobling er som bekendt det samme som en stigning på 100%. Som eksempel på de forøgede priser nævner avisen følgende:

Eksempelvis er prisen på en billet til to zoner steget med hele 85 procent i perioden, ligesom klippekort til to zoner er gået fra at koste 85 kroner til 140 kroner.

En stigning fra 85 til 140 kroner svarer til 65%. Med andre ord: Hvis dette skulle være eksempler på nogle af de største stigninger, så er buspriserne næppe fordoblet under VKO. Så hvad er der galt?

Jeg har ikke fundet frem til det høringssvar avisen henviser til, men en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skriver følgende:

De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er priserne på den kollektive transport steget med dobbelt så meget, som de generelle forbrugerpriser i samfundet. Overordnet set er priserne på bus og tog i hovedstadsområdet hvert år steget med næsten det dobbelt [sic] under VK-regeringen sammenlignet med under SR-regeringen. 

af økonom Signe Hansen

Her er også flittig brug af ordet "dobbelt" og første sætning bringer samme påstand som JP, nemlig at priserne er fordoblet. Men i næste sætning er det ikke priserne der er fordoblet, men prisernes stigning der er dobbelt så stor som de generelle prisstigninger. Det er absolut ikke det samme. Analysens hovedkonklusion er da også:

De seneste 10 år er priserne på offentlig transport i hovedstadsområdet i gennemsnit steget med over 50 pct., hvilket svarer til 4,3 pct om året i gennemsnit. Det er dobbelt så meget som de generelle prisstigninger på forbrug i samme periode.

Okay - så priserne på offentlig transport er altså "kun" steget med 50% hvilket stemmer bedre overens med JPs eksempler.

Update


Jeg har nu fundet transportministerens svar til transportudvalget, hvoraf det fremgår at. den gennemsnitlige udvikling for alle rejsehjemmel i hovedstadsområdet var på 54 % i perioden 2001 til 2011. Så skulle det vist væreslået fast, at det er hos Ritzau (som var arnestedet for Jyllandspostens artikel) man ikke kan sin procentregning

Får kongehuset for mange penge?

Politiken opfordrer sin læserskare til at tage stilling til, om kongehuset koster Danmark for meget. Med overskriften:

Hver fjerde dansker mener, at kongehuset får for mange penge,

kunne man umiddelbart henledes til at tro at det står grelt til med opbakningen til Dronningen, men man kunne jo også (bedre rent statistisk set) udlægge det modsatte tal:

75% af danskerne mener ikke kongehuset får for mange penge.

Det ved Politiken forøvrigt godt, idet de tidligere har skrevet om danskernes store støtte til kongehuset:

8 af 10 danskere vil bevare kongehuset [...] Danmark er det land i Europa, der har den største opbakning til kongehuset.

Nå, men hvad koster kongehuset da?

Ca. 342 mio. kr (i 2009)

For at sætte dette tal i relief, har Politiken fremstillet en info-grafik der sammenligner udgifterne til kongehuset med andre samfundsinstitutioner:

Grafikken er da meget pæn at se på, men efter min mening ikke særligt god. Tallene er muligvis korrekte, men det er vildledende at millioner og miliarder blandes sammen i én pærevælling. Her har jeg lavet en - måske ikke særlig køn - men retvisende grafisk præsentation af de samme tal: