Politiken undervurderer lotto-chancen

Kilde: Politiken

Som jeg tidligere har beskrevet har Politiken svært ved at regne korrekt, når det drejer sig om sandsynligheden for at vinde den helt store Lotto-præmie.

Sandsynligheden for, at Vivi Hansens kupon indeholder de seks rigtige vindertal og det såkaldte supertal, er [...] 1 til 100 millioner ...

Sandsynligheden for at vinde superpuljen er som bekendt ca. 1 til 100.000.000 - men det er vel at mærke per række. Spiller man en hel kupon (med 10 rækker), som Vivi Hansen i artiklen har gjort, er sandsynligheden 10 gange større, nemlig 1 til 10.000.000.

Joakim B Olsen: Hykleri

Joakim B. Olsen beskylder Karen Hækkerup for hykleri, når hun opfordrer til debat om det personlige ansvar i forbindelse med velfærdsydelser og overførselsindkomster. Det ser ellers ud til at Karen Hækkerup er enig med Olsen, idet hun udtaler:

I alt for lang tid, har vi været fokuserede på, hvad vi kan få, og for lidt fokuserede på vores eget ansvar for at bidrage til fællesskabet.

Det skulle man tro Olsen kunne erklære sig enig i og byde ind med nogle politiske løsninger på problemstillingen. Men hans svar er:

Jeg anerkender og vil gerne rose Karen Hækkerup for at tage denne her debat, men det er hykleri [...] De sidste ti år har [Socialdemokraterne] udlagt, at bare det, at den borgerlige regering havde et mindre offentligt forbrug end de selv havde, så var det en massakre af velfærdssamfundet.

Nu skal denne blog jo ikke handle om politikere der hellere vil beskylde hinanden for hykleri end diskutere politik - den skal handle om tal og statistik. Det der i den forbindelse stikker i øjnene i Olsens udtalelse er kommentaren om at "den borgerlige regering havde et mindre offentligt forbrug". Kan vi nu ikke en gang for alle få dræbt den myte. Den borgerlige regering brugte mere på velfærd end nogensinde før. Her er "fakta" sakset fra Venstres hedengangne hjemmeside tjekligefakta.dk

Danmark bruger i 2010 over 66 mia. kr. mere på velfærd sammenlignet med 2001.

Aldrig har Danmarks offentlige sektor været større, og aldrig har vi brugt så mange penge på velfærd. I 2009 var der godt 758.000 fuldtidsansatte i den offentlige sektor, og det offentlige forbrug udgør 28 pct. af BNP. Det er historisk meget. Vi bruger over 66 mia. kr. mere på velfærd i 2010 end vi gjorde i 2001. Det er særligt på de borgernære områder som sundhed, uddannelse, ældrepleje og børnepasning, vi bruger velfærdspengene.

De mange ekstra milliarder betyder, at det har været muligt at ansætte over 30.000 flere medarbejdere i den offentlige sektor fra 2002 til 2009 (3. kvartal). Det betyder flere medarbejdere til at sikre god kvalitet i sundhedsvæsenet, plejesektoren mv.

Indvandrere er en overskudsforretning

Tidligere økonomisk vismand Jan Rose Skaksen har udarbejdet en rapport, financieret af erhvervsorganisationen DI og Microsoft, som ifølge Ekstrabladet viser at det er

[...] en stor overskudsforretning for Danmark, når højtuddannede indvandrere kommer hertil [...] De betaler mere i skat, de går halvt så meget til læge, er mindre i kontakt med retssystemet og benytter i mindre grad daginstitutioner end den gennemsnitlige dansker.

I gennemsnit [bidrager] en højtuddannet indvandrer [...] i alt med 1,9 millioner kroner. Til sammenligning er hver nyfødt dansker i gennemsnit en underskudsforretning

Det kan måske komme som en overraskelse når man tænker på (fordommen om)? at mange højtuddannede indvandrere har svært ved at få job i Danmark, og måske ender ingeniør-karrieren med at køre taxa.

Men her skal man lige bemærke hvordan rapporten definerer "højtuddannede indvandrere":

Højtuddannede indvandrere er i rapporten defineret som indvandrere, der ansættes i job, der normalt kræver en lang videregående uddannelse. Der fokuseres således på de kvalifikationer, der kræves i de job indvandrerne ansættes til at bestride i stedet for de registrerede oplysninger om indvandrernes uddannelse. Det skyldes ikke mindst. at uddannelsesoplysninger for indvandrere er særdeles mangelfulde.

Med andre ord er konklusionen følgende: De indvandrere der er i arbejde og bestrider tunge stillinger er en overskudsforretning for Danmark. Og det er nok knap så overraskende.

På den ene side er det naturligvis indlysende, at vi bør tiltrække højtuddannet arbejdskraft til Danmark - det er ganske enkelt en god forretning. Men vi skal samtidig passe på ikke at drage den konklusion, at det går godt med alle højtuddannede indvandrere i Danmark - det siger rapporten ikke noget om.

Politiken overvurderer lotto-chancen

Politiken er nu også officielt ramt af lottofeber i anledning af dagens 100-millioner-udtrækning. Men den hæderkronede og ellers dybt troværdige avis overvurderer på statistisk uforsvarlig vis chancen for at vinde i spillet:

Politiken.dk har derfor ringet til docent Jørgen Hoffmann-Jørgensen fra Institut for Matematik på Aarhus Universitet, som blandt andet forsker i statistik og sandsynlighedsteori.

Efter en hurtig omgang hjernegymnastik opgør han sandsynligheden for at ramme de seks tal og det nødvendige supertal til 1 til 73.629.072, hvis man tager udgangspunkt i et spil på en enkelt række.

Men den gode docent skyder 33% forbi målet, idet den korrekte sandsynlighed for at vinde på en enkelt onsdags-lotto-række er 1 ud af 98.172.096.

Længere nede i artiklen gives der gode råd til at forøge vinderchancerne

Men selv om det er helt tilfældigt, hvilke tal der kommer ud, har du så et godt råd alligevel?

»Så skulle det være at vælge seks på hinanden følgende tal. Det tror ingen på, men det er jo lige så tilfældigt som alle mulige andre kombinationer, og dermed øger du din chance for at få gevinsten for dig selv, hvis du rammer de rigtige tal«.

Her er docenten inde på noget af det rigtige, men får alligevel vendt argumentet på hovedet idet han overvurderer lotto-spillernes snilde.

Chancen for at vinde er den samme, ligegyldigt hvilke tal man spiller på. Men risikoen for at skulle dele gevinsten med andre gør at det bedst kan svare sig at spille på rækker som andre ikke spiller på. Og hvad er det så for nogen rækker de andre spiller? Jo, her er de ti mest spillede rækker i forrige uge:

De oftest spillede lotto-rækker (Kilde:Ekstrabladet)

1-8-15-22-29-36 (1599 rækker)
6-11-16-21-26-31 (1400 rækker)
7-14-21-28-35-42 (847 rækker)
18-23-28-33-38-43 (735 rækker)
1-2-3-4-5-6 (718 rækker)
3-9-15-21-27-33 (579 rækker)
6-12-18-24-30-36 (449 rækker)
43-44-45-46-47-48 (430 rækker)
4-10-16-22-28-34 (405 rækker)

Som det ses var der for eksempel 718 der spillede på rækken 1-2-3-4-5-6, så hvis den blev udtrukket skulle 718 spillere dele førstepræmien. Så, helt generelt: Lad være med at spille de rækker andre spiller. Lad være med at undervurdere hvor dumt de andre spillere fordeler deres tal. Men frem for alt: Lad være med at spille lotto med mindre du har for mange penge eller elsker skuffelse.