Er du også forsvundet ud af middelklassen?Størstedelen svarer, at de har fået flere penge siden 2002. Bortset fra at internetafstemninger er fuldstændig ubrugelige idet de ikke spørger en tilfældigt udvalgt del af befolkningen, så er der også en mere subtil statistisk faldgrube skjult i dette spørgsmål.
1) Ja, jeg har fået flere penge siden 2002
2) Nej, jeg har fået færre penge siden 2002
3) Jeg har fået hverken flere eller færre penge siden 2002
Gennem et tyipsk arbejdsliv stiger ens indkomst med ens anciennitet. Typisk stiger indkomsten altså med alderen, og dermed vil størstedelen kunne svare "Ja" til ovenstående spørgsmål. Men samtidig kan den gennemsnitlige indkomst sagtens være faldende, selvom alle individuelt oplever deres indkomst som stigende.
Lad os sige vi har en lærling, en funktionær og en direktør der tjener, hhv. 10.000, 30.000 og 50.000 kroner. Tyve år senere er lærlingen blevet funktionær og tjener nu 20.000 kr. Funktionæren er blevet direktør og tjener 40.000 kr. Den gamle diriktør er død, og en ny ung mand er blevet lærling og tjener 5.000 kr. Alle er altså hver især steget i løn (eller død), men gennemsnitslønnen er faldet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar