Steven og Stephen fra Frekonomics har i New York Times argumenteret for at det, ud fra et statistisk og økonomisk synspunkt ikke er rationelt at stemme. Argumentet er følgende: Din ene stemme, som blot er en ud af flere millioner, har kun en ufatteligt lille brøkdel af en chance for at være netop den stemme, som afgør valget. Det sker stort set aldrig, at marginen mellem de forskellige partiers stemmetal er så lille, at en enkelt stemme bliver den afgørende. Derimod er du sikker på at det koster dig noget at stemme, nemlig den tid du bruger på at gå hen til stemmelokalet og stå i kø. Derfor er det, udfra et økonomisk perspektiv, ikke en rationel handling hvis du alligevel vælger at spilde din tid på at gå hen og sætte et kryds på en stemmeseddel.
Steven og Stephen foreslår et par forklaringsmodeller for hvorfor vi alligevel stemmer. Måske er vi ganske simpelt så dumme, at vi tror vores stemme har en indflydelse. Eller måske er det af samme årsag som mange spiller lotto; her er chancen for at vinde også minimal, og i gennemsnit er det en rigtig dårlig investering, men mange af os gør det alligevel.
Andrew Gelman, som er professor i statistik ved Columbia University i New York har et andet syn på sagen. Han mener at det rent faktisk ER en rationel handling at stemme. Og hvorfor så det? Jo, udfra en egoistisk betragtning er sandsynligheden for at vores stemme bliver afgørende utroligt lille, og den gevinst vi kan score, fx. i form af lavere skatter eller højere overførselsindkomster, står slet ikke mål med sandsynligheden. Hvis vi derimod bekymrer os om andre en os selv, og fx. ser på hele landets hårdtarbejdende skatteplagede lønmodtagere eller hele landets udsultede fattigdomsramte overførselsindkomstberettigede, så er der SAMLET SET en meget stor gevinst at hente, hvis vores stemme skulle blive afgørende og vores yndlingsparti kommer til magten.
Hvad synes du? Er det værd at stemme den 15. september?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar