Alt for mange går på arbejde, selv om de er syge. Det øger risiko for langtidssygemelding.
Ved mere end fem »sygearbejdsdage« om året stiger sandsynligheden nemlig for at blive langtidssygemeldt.
Det konkluderer sociolog Claus D. Hansen, der har været med til at lave undersøgelsen, som indgår i hans ph.d-afhandling om sygefravær på Aalborg Universitet.Men læg mærke til at det er en sociolog og ikke en statistiker som udtaler sig. Der er nemlig næppe noget statistisk grundlag der underbygger den konklusion.
Jeg gætter på at forskerne har lavet en undersøgelse der kortlægger antallet af sygedage og talt sammen hvor ofte ansatte bliver hjemme eller tager på arbejde på trods af sygdommen. Og disse tal har givetvis vist at der er en sammenhæng mellem antallet af sygearbejdsdage og risikoen for langtidssygemelding. Men det gør os ikke i stand til at konkludere at det at gå syg på arbejde er den direkte årsag til langtidssygemeldingen. Her er med andre ord tale om en statistisk korrelation men ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng.
Langt mere sandsynligt er det at der er en underliggende faktor som forklarer både antallet af sygearbejdsdage og langtidssygemeldingen - nemlig at nogen, på grund af deres helbred ganske simpelt har større risiko for at blive syge (og dermed gå syge på arbejde) og blive langtids-syge. Eller måske går årsagssammenhængen den anden vej: De som er langtids-syge kunne tænkes at kompensere lidt for det ved oftere at gå syge på arbejde.
Under alle omstændigheder er man nødt til at lave et såkaldt interventionsstudie for at kunne fastslå årsagssammenhængen. Det kræver at man "tvinger" ansatte som ellers ville være blevet hjemme til at gå syge på arbejde eller omvendt "tvinger" syge ansatte til at blive hjemme.
Det kan godt være at jeg ikke er statistiker - men resultaterne er nu peer reviewet af et tidsskrift hvor statistiske kompetencer vægtes højt. Du har helt ret i at der kan være 'reverse causality' inde i billedet - men analysen som omtales i Politiken (og som faktisk er flere år gammel) har justeret resultaterne for blandt andet selvvurderet helbred og langtidssygefravær året før. Så når vi kun sammenligner dem der i princippet ligner hinanden næsten fuldkommen ifht tidligere sygelighed ja så har de der siger de går syge på arbejde 1.7 så store odds for at opleve en langtidssygemelding på mindst 14 dage i perioden 1½ år efter. Det er i øvrigt helt identisk med hvad man har fundet i 2 svenske studier. Så der er ikke meget talmagi over det her selvom jeg er sociolog.
SvarSletDu kan læse undersøgelsen i sin fulde længde her: http://jech.bmj.com/content/63/5/397.abstract
Hej Claus - mange tak for din kommentar. Lad mig først undskylde for den drillende tone i mit blog-indlæg. Særligt min kommentar om sociolog vs. statistiker er, indrømmer jeg, lidt dumsmart.
SvarSletI undersøgelsen, som du henviser til, viser I en klar korrelation mellem sygearbejdsdage og langtidssygemelding. Der er ingen tvivl om at det kan have en række negative konsekvenser at gå syg på arbejde, og man kan sagtens argumentere for hvorfor det kan lede til en langtidssygemelding hvis man ofte går syg på arbejde. Fx. kunne det være fordi man i lang tid udsætter sig selv for en øget belastning - eller helt lavpraktisk fordi man har øget risiko for at komme til skade ved en maskine eller lignende mens man er syg.
Men årsagen til korrelationen kunne også være en anden. For eksempel at nogen mennesker ignorerer deres sygdom - de finder måske en vis stolthed i ikke at have nogen sygedage og aldrig gå til læge, og det kunne forklare både de mange sygearbejdsdage og langtidssygemeldingen. Der kunne med andre ord være en fælles underliggende årsag.
Formålet med mit indlæg var at beskrive hvorfor et sådant korrelations-studie ikke i sig selv kan påvise hvad den rette årsagssammenhæng er.
Læser man artiklen i Politiken kan man få det indtryk at hvis man går på arbejde en uge med snotnæse og hovedpine, så forøges ens risiko for at blive langtidssyg. Det mener jeg ikke man kan konkludere udfra undersøgelsen.
Jeg er heller ikke glad for Politikens overskrift: "To ud af tre gambler med helbredet," som antyder at langtidssygemeldingen er de syges egen skyld - det mener jeg heller ikke kan konkluderes udfra undersøgelsen.
Det kunne være spændende at vide mere om de direkte årsager til det øgede antal langtidssygemeldinger blandt de der går syge på arbejde. Er der fx. tale om arbejdsskader, nedslidning, eller psykiske lidelser? Og kan disse plausibelt kædes sammen med sygearbejdsdagene?