fredag den 2. september 2011

Gallup: Blå fremgang for anden dag i træk


Berlingske bringer nyt liv til valgkampen
Spændingen er for alvor tilbage i dansk politik, efter en ny Gallup-måling viser næsten dødt løb mellem blokkene.
Blå blok vinder terræn, men også SF står stærkere end i går
SF søsatte i går en offensiv [og] går nu et helt procentpoint frem til 13,4 procent
Nederst i artiklen kommenterer journalisten på den statistiske usikkerhed i den måling, som de spændende politiske forskydninger er baseret på.
Gallups målinger har en statistisk usikkerhed på omkring to til tre procent for de enkelte partier, afhængigt af størrelse.
Ok - for det første er usikkerheden 2-3 procentpoint (ikke procent) men jeg kan godt tilgive journalisten for at rode begreberne sammen. Procentregning er som bekendt en svær diciplin. Men jeg har meget svært ved at forstå, hvordan man på den ene side er fuldstændig klar over at der er en stor statistisk usikkerhed, og så samtidig ikke være bleg for, uden noget statistisk grundlag, at drage konklusioner og skrive store overskrifter. Hvis man gør sig umage at lave en måling, hvorfor så ikke forholde sig korrekt til hvad den viser, nemlig at der IKKE er sket nogen påviselig udvikling siden sidst. Men det er selvfølgelig en knap så spændende historie.

2 kommentarer:

  1. kresten roland johansen6. september 2011 kl. 09.45

    Det er lige præcis disse pointer, som vi prøver at lære de studerende på Journalisthøjskolen.

    SvarSlet
  2. Jeg støtter helhjertet dit arbejde for at nå dette mål :-)

    SvarSlet