Over 300 milliarder kroner årligt bruges der nu herhjemme på at forsørge de over to millioner danskere over 15 år, som står uden for arbejdsmarkedet.Det nye er, at over 2 mio. danskere nu er på forsørgelse, og det bliver værre:
Tæller man børn og offentligt ansatte med, er over halvdelen af befolkningen afhængig af den offentlige sektor.Tæller man landbrugs- og kæledyr med, er billedet endnu værre.
Ok - enhver kan selvfølgelig sige sig selv, at man ikke skal tælle sidstnævnte med, men jeg vil vove den påstand at det ikke er så meget anderledes end det CEPOS og Berlingske gør, når de regner sig frem til at over halvdelen af befolkningen er "afhængig af den offentlige sektor."
Først og fremmest, kan man vel udmærket sige, at stort set hele befholkningen er afhængig af den offentlige sektor, i det omfang de benytter offentlige veje, skoler, hospitaler osv. Men det er ikke så meget den pointe jeg vil frem til.
Min pointe er, at det er usagligt - grænsende til fjollet - at tælle alle mulige vidt forskellige grupper sammen for at nå frem til et voldsomt højt tal, som man så kan fremhæve i en overskrift. Hvem er denne halvdel af befolkningen? Jo det drejer sig om disse mennesker:
Overnstående er cirka-tal bla. hentet fra ovenstående link til CEPOS's rapport, og illustrerer størrelsesforholdene mellem de forskellige kategorier. Hver kategori dækker over flere grupper, fx. dækker "Pensionister" over folkepensionister, efterlønsmodtagere, førtidspensionister osv.
Pensionister 1.300.000 Under uddannelse 300.000 Arbejdsløse 200.000 Syge / på barsel 100.000 Offentligt ansatte 800.000 Børn under 15 år 1.000.000 Total 3.700.000
Jeg forholder mig ikke til om der er for mange (eller for få) i disse kategorier, men pointerer bare, at det ikke giver megen mening at regne alle disse forskellige grupper under ét. Fx. kunne man nedbringe antallet der er "afhængige af den offentlige sektor" ved at sørge for at vi fik færre børn og at færre tog en uddannelse - og det tror jeg alligevel ikke der er nogen der mener.
Hvad er det du ikke forstår...?? Der er tale om alle dem der er AFHÆNGIGE af Staten (overførselsindkomster)...!!
SvarSletAlle pengene til overførselsindkomster kommer fra dem der arbejder og betaler skat!!! Ydermere, kan du fratage alle dem i den offentlige sektor, idet de modtager mere end de betaler i skat - der er KUN de private ansatte til at betale for hele gildet..!!!
Jeg argumenterer for at skelne mellem folk på overførselsindkomst (dem er der ca. 2 mio. af hvoraf hovedparten er pensionister) og folk som på anden måde er "afhængige" af staten (en broget flok som foruden overførselsindkomstmodtagerne består af børn og offentligt ansatte.)
SvarSletDu har ret i at pengene til overførselsindkomsterne kommer fra dem der arbejde og betaler skat. Jeg synes bare ikke det giver mening at skære alle over en kam.
Der er ganske rigtigt nogen i vores samfund som nyder mere end de yder. Pensionisterne, fordi de allerede HAR ydet til samfundet gennem et arbejdsliv. Børnene, fordi de skal vokse op og blive parate til at yde en indsats senere i livet. Dovne samfundsnassere er der nok også nogle stykker af. Osv.
Jeg vil også lige til sidst vove den påstand at offentligt ansatte bidrager til samfundet - ganske vist ikke i form af skattebetaling - men i form af det formål deres arbejde tjener. En privatansat (som tjener pengene) bliver fx. mere produktiv hvis hun kan aflevere børnene i børnehaven hver dag, hurtigt kan få behandling hvis hun bliver syg, har en god uddannelse i baggagen, har adgang til nyeste forskning og viden på sit område, og så videre.
Det er lidt som "Breaking News: Vi skal alle sammen dø"
SvarSletSom jeg ser det har vi alle sammen brug for fællesskabet før eller siden. Enten som børn, studerende, gravide, handicappede, uheldige, ulykkelige eller ældre. Spørgsmålet er bare hvornår. Jeg vil hellere vide, hvor mange der står og mangler et job - i stedet for hvor mange der er igang med at være gamle/under uddannelse/gravide/børn.