Skal man virkelig skrive 300 ansøgninger for at få job?

Morten Vesterager skriver i Politiken om problemerne med at finde et arbejde som nyuddannet.

I min branche – jeg er uddannet inden for økonomistyring – er der typisk 100 ansøgninger til hver stilling. Spørgsmålet er, hvor mange jeg skal skrive for at være sikker på at få job. Det er betydeligt mere end 100, og jeg kan aldrig være fuldstændig sikker på, at jobbet kommer.

Med brug af statistiske værktøjer som binomialfordelingen kan jeg regne lidt på det, og det viser sig, at jeg statistisk skal igennem cirka 300 ansøgninger for at være 95 procent sikker på at få et job.

Forudsætningen er, at alle er lige kvalificerede, hvilket aldrig er tilfældet, men forudsætningen er nødvendig.

Hans udregning er såmænd korrekt (teknisk set), men djævlen er som bekendt gemt i detaljen, når det drejer sig om statistik. Og han peger endda selv på problemet med denne udregning i den sidste sætning.

Forudsætningen for at beregningen holder er at arbejdsgiverne reelt set trækker lod blandt de 100 ansøgninger de modtager, uden at skele til ansøgernes kvalifikationer. Det gør de naturligvis ikke, og dermed er beregningen ugyldig.

Som han selv skriver: "forudsætningen er nødvendig", og det betyder vel at mærke "nødvendig for at udregningen giver mening". Forudsætningen er her ikke i nærheden af at være korrekt, og udregningen er dermed ubrugelig.

Hvor mange ansøgninger skal man så regne med at skrive før man får sit første job? Jo - det kan man faktisk sagtens sige noget om, for eksempel ved at se på hvor mange ansøgninger nyuddannede rent faktisk skriver. DJØF har indenfor sit område opgjort hvor mange ansøgninger det drejer sig om, og her ligger antallet på 17. Meget langt fra Morten Vesteragers tal.

Artiklen afspejler nok i høj grad en nyuddannet arbejdsledigs desperation over sin situation, men jeg håber han måske kan finde lidt trøst i at hans skræmmende beregning heldigvis ikke er realistisk.