Skal man virkelig skrive 300 ansøgninger for at få job?

Morten Vesterager skriver i Politiken om problemerne med at finde et arbejde som nyuddannet.

I min branche – jeg er uddannet inden for økonomistyring – er der typisk 100 ansøgninger til hver stilling. Spørgsmålet er, hvor mange jeg skal skrive for at være sikker på at få job. Det er betydeligt mere end 100, og jeg kan aldrig være fuldstændig sikker på, at jobbet kommer.

Med brug af statistiske værktøjer som binomialfordelingen kan jeg regne lidt på det, og det viser sig, at jeg statistisk skal igennem cirka 300 ansøgninger for at være 95 procent sikker på at få et job.

Forudsætningen er, at alle er lige kvalificerede, hvilket aldrig er tilfældet, men forudsætningen er nødvendig.

Hans udregning er såmænd korrekt (teknisk set), men djævlen er som bekendt gemt i detaljen, når det drejer sig om statistik. Og han peger endda selv på problemet med denne udregning i den sidste sætning.

Forudsætningen for at beregningen holder er at arbejdsgiverne reelt set trækker lod blandt de 100 ansøgninger de modtager, uden at skele til ansøgernes kvalifikationer. Det gør de naturligvis ikke, og dermed er beregningen ugyldig.

Som han selv skriver: "forudsætningen er nødvendig", og det betyder vel at mærke "nødvendig for at udregningen giver mening". Forudsætningen er her ikke i nærheden af at være korrekt, og udregningen er dermed ubrugelig.

Hvor mange ansøgninger skal man så regne med at skrive før man får sit første job? Jo - det kan man faktisk sagtens sige noget om, for eksempel ved at se på hvor mange ansøgninger nyuddannede rent faktisk skriver. DJØF har indenfor sit område opgjort hvor mange ansøgninger det drejer sig om, og her ligger antallet på 17. Meget langt fra Morten Vesteragers tal.

Artiklen afspejler nok i høj grad en nyuddannet arbejdsledigs desperation over sin situation, men jeg håber han måske kan finde lidt trøst i at hans skræmmende beregning heldigvis ikke er realistisk.

Martin Geertsen tjener 12.000 kr. pr. mødedag

Medlemmer af Folketinget tjener ifølge Ekstrabladet 12.000 kr. per mødedag.

Det kan det nyvalgte folketingsmedlem Martin Geertsen ( V) sige ja til.
- Jeg dør ikke af stress, efter jeg er blevet medlem af Folketinget, siger Martin Geertsen til Ekstra Bladet.

Nå, det er da godt at høre at Geertsen ikke udsættes for en arbejdsrelateret overbelastning. Men tjener han virkelig 12.000 kr. per mødedag? Nej, det er selvfølgelig noget misvisende vrøvl, for arbejdet for Folketingets medlemmer består naturligvis af meget andet en møder i salen. Med mindre, selvfølgelig, at Geertsen kun dukker op når der er møde i Folketingssalen, og bruger resten af sin tid på sofaen...

Egentlig et underligt spin: "Se hvor lidt vi laver for pengene fordi den nye regering ikke har sat os i arbejde." Men det er selvfølgelig politik, så det behøver ikke give mening.

Men tallene skal der naturligvis være styr på: Til almindelig oplysning tjener Folketingsmedlemmer omkring 54.000 kr. om måneden, svarende til ca. 3.000 kr. per arbejdsdag.

En klar overvægt på 43 procent

MetroXpress har målt  danskernes økonomiske forventning til den nye røde regering, og skriver i artiklen:

En klar overvægt på 43 procent af danskerne forventer, at den nye regerings politik vil gøre ondt i lommeforet, 34 procent forventer staus quo, mens blot 17 procent tror, at de får en privatøkonomisk gevinst ud af regeringsskiftet.

En klar overvægt på under halvdelen af befolkningen? Vi lader den stå et øjeblik, mens vi tænker over hvor klar den overvægt egentlig er. Vi kan eventuelt lige repetere definitionen på ordet overvægt:

Situation eller tilstand hvor nogle eller noget er dominerende, er i overtal eller har flertal i forhold til andre eller noget andet. (ordnet.dk)

Antallet af danskere der har negative forventninger er ikke dominerende i forhold til resten af befolkningen. Ud fra tallene er der dog ingen tvivl om at danskernes gennemsnitlige privatøkonomiske forventning til den nye regering hælder til den negative side. Men overvægt er der ikke tale om. Overskriften kunne jo korrekt have lydt:

En klar overvægt af danskerne forventer en uændret eller forbedret privatøkonomi,

(idet 34+17=51 procent) men det ville naturligvis også have været en fordrejning af tallene.

Forventer du, at S-R-SF-regeringens politik vil have negativ eller positiv indflydelse på din private økonomi de kommende år?

MetroXpress bringer også de rå tal fra undersøgelsen som er foretaget af YouGov, og her er de delt op på hhv. røde og blå vælgere. Det ses tydeligt, at der er stor forskel på holdningen blandt de røde og de blå: Hvor de blå vælgere overvejende har negative forventninger, har de røde vælgere overvejende neutrale eller positive forventninger.

Big Ben er begyndt at hælde

Big Ben i London

Rejseliv.dk bringer den forfærdelige nyhed, at Big Ben er begyndt at hælde:

Noget af det mest britiske britiske, det karakteristiske klokketårn Big Ben midt i hjertet af London, er tilsyneladende begyndt at hælde, sådan som også det berømte Pisa-tårn gør det.

Allerede i bylinen er der dog beroligelse at hente:

Der vil dog gå flere tusinde år, før det bliver et problem.

En af disse to blå firkanter hælder med en
vinkel på 0,26 grader. Kan du se hvilken?

Hvor meget hælder det store ur så?

Hældningen på 0,26 grader svarer til blot en sekstendedel af, hvad Det Skæve Tårn i Pisa hælder.

Som dokumentation viser Rejseliv et billede, hvorpå det klart og tydeligt kan ses at Big Ben er skæv. Det eneste lille problem er bare, at grunden til at Big Ben ser skæv ud på billedet intet har at gøre med det store urs hældning, men derimod skyldes måden billedet er taget på.

Kan man overhovedet se en hældning på 0,26 grader med det blotte øje? Prøv selv, på figuren her til højre.

Hældningen på 0,26 grader svarer til at tårnet, som er omkring 100 meter højt, ved toppen er forskudt ca. 1/2 meter i forhold til ved jorden.