Hvad koster det at afskaffe fattigdomsydelserne?

Benedikte Kiær (K) er ude med riven efter regeringen, som hun beskylder for at fuske med tallene om hvor meget det koster at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser:

Det er ødelæggende for debatten, når regeringen ikke melder de rigtige tal ud. Man bliver nødt til at vise det sande billede for at få en ordentlig og reel debat.

Beregninger fra Beskæftigelsesministeriet viser at det koster 350 mio. kr i direkte omkostninger at afskaffe ydelserne. Men samtidig forventes det at 2000-3000 vil forlade arbejdsmarkedet, og nye beregninger viser at det vil koste staten ca. 450 mio. kr i mistede skatteindtægter. Dermed bliver den samlede regning omkring 800 mio. kr.

Det er den følgende brevveksling mellem Gitte Lillelund Bech og Beskæftigelsesministeren der har givet anledning til kritikken:

20. december 2011
Spørgsmål nr. 33: Ministeren bedes redegøre for, hvorledes nettoudgiften på 350 mio. kr. fremkommer. (...)

21. december 2011
Svar: Som det fremgår af nedenstående tabel 1, så fremkommer de 350 mio. kr. ved at opgøre merudgifterne efter skat.

20. december 2011
Spørgsmål nr. 34: Ministeren bedes redegøre for, hvad udgifterne, brutto og netto, er ved (...) at 2000-3000 mennesker falder ud af arbejdsmarkedet.

20. december 2011
Svar: Det er ikke muligt på så kort tid at besvare spørgsmålet, da det kræver omfattendeberegninger.Når beregningerne foreligger, vil jeg oversende dem til udvalget

19. januar 2012
Endeligt svar: (...) Det er skønnet, at en afvikling af særordningerne vil reducere den strukturelle beskæftigelse med i størrelsesordenen 2.000-3.000 fuldtidspersoner på lidt længere sigt. (...) [Den] samlede offentlige merudgift hermed (netto) [skønnes] til godt 450 mio. kr. årligt. Den samlede årlige merudgift som følge af afviklingen af særordningerne på kontanthjælpsområdet vurderes derfor at beløbe sig til i størrelsesordenen (...) 800 mio. kr. efter indkomstskat (netto).

På baggrund af det svar mener Gitte Lillelund Bech (V) at:

Det er dybt kritisabelt, at regeringen tilsyneladende forsøger at skjule de reelle omkostninger.

Til kritikken svarer Beskæftigelsesministeren:

Den er skudt ved siden af. Vi har ikke lagt skjul på, at forslaget isoleret må forventes at reducere arbejdsudbuddet på længere sigt.

Hvem har ret? Har regeringen forsøgt at skjule de reelle omkostninger? Af lovforslaget fremgår det klart at det forventes at reducere beskæftigelsen:

Afskaffelse af særordningerne (...) skønnes samlet at reducere den strukturelle beskæftigelse med i størrelsesordenen 2.000-3.000 fuldtidspersoner.

Men i beregningerne af de økonomiske konsekvenser er dette ikke taget med. Det var dog noget som allerede før lovens vedtagelse var en del af den offentlige debat. For eksempel anfører CEPOS i et notat følgende:

Siden oktober 2011, hvor det blev kendt, at regeringen planlagde at gennemføre disse ændringer, har CEPOS anført de negative konsekvenser for arbejdsudbuddet [Dagbladet Børsen den 31. oktober 2011] samt opfordret regeringen til at opjustere sit eget krav til arbejdsmarkedsreformer tilsvarende.

Det kan derfor næppe komme som nogen overraskelse at ændringen af fattigdomsydelserne vil have beskæftigelsesmæssige konsekvenser, som enten skal betales af staten eller modvirkes gennem arbejdsmarkedsreformer.