Ellen Trane Nørbys 696 spørgsmål

Som bekendt har Ellen Trane Nørby fornylig fået svar på sine 696 spørgsmål til Kulturministeren angående 87 statsanerkendte museer.

Jeg er blevet opmærksom på, at min mor har været frivillig i bestyrelsen på museet i  længere tid, end jeg var klar over. Det er min fejl, siger hun. Det ændrer dog ikke ved, at mine 87 spørgsmål om landets museer er relevante, når Folketinget skal vedtage en ny museumslov i løbet af efteråret

Pressen har tildels fokuseret på det forhold, at Nørbys mor sidder i bestyrelsen for et af disse museer - men min interesse blev vakt af den sidste del af udtalelsen. Nørby har altså ifølge eget udsagn kun stillet 87 spørgsmål.

Dykker man ned i sagen, opdager man at Nørby ganske rigtigt har stillet 87 separate enslydende "spørgsmål" - et for hvert af 87 udvalgte museer. Hvert spørgsmål indeholder dog otte underspørgsmål, så der samlet set er tale om 87 x 8 = 696 spørgsmål til ministeren. Havde spørgeren blot samlet alle 696 spørgsmål som underpunkter i ét dokument, kunne hun i sin logik påstå at hun kun havde stillet ét eneste spørgsmål.

Kulturministerens svar indikerer at spørgsmålene udgør en stor arbejdsbyrde for ministeriet:

De knap 700 spørgsmål gør, at Kulturministeriet ikke umiddelbart har ressourcer til inden for den normale tidsramme for besvarelse af udvalgsspørgsmål at belyse sagen fuldt ud.

Dog udviser ministeriet stor generøsitet

Samlet set anmodes der i spørgsmålet om en redegørelse for, hvorledes 87 af de 108 statsanerkendte museer lever op til en række af de krav, museumsloven stiller til et statsanerkendt museum. (...)  Ministeriet vil for fuldstændighedens skyld inddrage de sidste 21 statsanerkendte museer, der ikke er spurgt til, i materialet.

Samtlige otte undspørgsmål vil alstå også blive besvaret for de resterende 21 museer: 8 x 21 = 168. Det er ikke bare "Buy one - get one free", men "Ask 696 questions - get 168 answers free."

Meningsmåling: 71 procent føler sig snydt

På baggrund af en meningsmåling fra Rambøll bringer Jyllandsposten nyheden om at

71 procent i rød blok føler sig snydt. 

Jeg tror de fleste efterhånden er klar over, at meningsmålinger kan give meget forskellige resultater alt efter hvordan spørgsmålene formuleres. Selv ved blot at udskifte nogle få ord er det let at manipulere besvarelserne i den retning man måtte ønske.

Når 71 procent af regeringens vælgere tilsyneladende svarer at de "føler sig snydt" har jeg derfor en stærk forventning om at de er blevet spurgt noget i retning af: "Føler du dig snydt af at regeringen ikke har gennemført den politik de lovede før valget?" Men hvad er så ordlyden af det spørgsmål der er stillet i undersøgelsen?

I en måling fra Rambøll/Analyse Danmark svarer 71 pct. »nej« på spørgsmålet om, hvorvidt »regeringen har gennemført den politik, du forventede før valget?«.

De 71 procent føler sig altså ikke snydt - de mener derimod at regeringen ikke har gennemført den politik de forventede før valget, og det er jo noget ganske andet. En del af tallet kunne endda potentielt dække over respondenter som havde lave forventninger men som er blevet positivt overraskede over regeringens politik. Ok - det sidste er nok næppe tilfældet for ret mange, men pointen er at konklusionen om de snydte vælgere ikke kan uddrages af undersøgelsens resultat, og at de 71 procent dermed er revet ud af den blå luft. Det er sikkert rigtigt at nogle føler sig snydt, men at tallet skulle være 71 procent er der ingen belæg for.

Summa summarum: Jeg føler mig (ca. 71 procent) snydt af Jyllandspostens overskrift.

Nedtur for Socialdemokraterne. Optur for Enhedslisten

Enhedslisten: [Kilde: Berlingske]

Berlingske beretter om den aktuelle nedtur for socialdemokraterne, som i seneste måling kun står til en tilslutning på 18.5%.

Den nye måling fra Gallup viser, at Enhedslisten står til 10,9 procent af vælgerne, mens det største oppositionsparti, Venstre, står til hele 33,1 procent af vælgerne.

Socialdemokraterne [Kilde: Berlingske]

Det er dog ikke Venstre, men stort set alene Enhedslisten der i de seneste målinger har ædt Socialdemokraternes vælgere. Det kan ses af figurerne her på siden, hvor hver prik udgør en meningsmåling. Socialdemokraternes tilslutning er faldet svagt lige siden valget, hvor den tog et stor hop nedad.

Venstre [Kilde: Berlingske]

Tirsdags-dreng debatten koger igen

Jeg har to børn. Det ene er en dreng født en tirsdag. Hvad er sandsynligheden for, jeg har to drenge?

Dette tilsyneladende tilforladelige spørgsmål får endnu en gang debatten til at koge over på Ingeniøren's hjemmeside. Nogen opfatter det som et spørgsmål om beregning af betinget sandsynlighed, andre som et semantisk minefelt hvor svaret afhænger af hvordan spørgsmålet fortolkes rent sprogligt. Og selv om de statistiske beregninger, som når frem til det ikke-intuitive resultat, at sandsynligheden er 13/27, gennemgås i stor detaljerigdom på videoen, er der stadig debattører som overhovedet ikke forstår hvordan det at den ene dreng er født på en tirsdag på nogen måde kan influere kønnet af hans bror eller søster.

Se videoen for en lektion i beregning af sandsynligheder. Læs debat-indlæggene for en lektion i perfiditet.

Hækkerup-druk faktatjek-flop

Jyllandsposten har faktatjekket Ole Hækkerups påstand om at færre af de helt unge i dag har prøvet at være fulde:

Andel som har prøvet at være fulde mindst to gange. Kilde:Skolebørnsundersøgelsen 2010 

Når vi ser på, hvor mange 12-årige der har prøvet at være fulde, hvor mange 13-årige der har prøvet at være fulde, falder og falder det år for år.

Jyllandspostens faktakonklusion ender på "Både sandt og falsk" idet Jyllandsposten vurderer at

selv om der gennem en længere årrække er sket et fald i andelen af 11-13-årige, som har været fulde, er der de seneste fem år sket en stigning blandt pigerne.

Tallene (se figuren) taler klart og tydeligt. Andelen af 11-årige der har prøvet at være fulde er faldet dramatisk siden slut-firserne - især blandt drengene. Blandt de 13-årige skete en kraftig stigning mellem 1988 og 1991, men herefter har andelen der har prøvet at være fulde også været klart faldende. Der er dog  en stigning blandt pigerne mellem 2006 og 2010 fra 10% til 13%. Og det er på baggrund af den stigning, at JP stempler Hækkerups udsagn.

Undersøgelsen er lavet blandt 5000 tilfældigt udvalgte børn fordelt på tre aldersgrupper. Antallet af 13-årige piger der har deltaget ligger således omkring 800. Dermed bliver den statistiske usikkerhed omkring den samme som i de politiske meningsmålinger som vi kender fra medierne; nemlig omkring plus/minus 2%. Med andre ord er stigningen fra 10% - 13% ikke statistisk signifikant - vi kan altså ikke fastslå hvorvidt den er udtryk for en reel stigning eller blot et tilfældig udsving.

Jeg stempler hermed Ole Hækkerups påstand som "Sand", og Jyllandspostens faktatjek som "Falsk" - Igen igen.

SF er "helt ude i hampen"

SF mener at Berlingskes kommentator Thomas Larsen er sendt i byen af Venstre, når han vurderer at Villy Søvndal har tabt kontrollen med SF. Til kritikken svarer Thomas Larsen

Kendsgerningen er, at det ikke er en krise for SF, som pressen har skabt. Vi har kunnet følge, at der er rigtigt mange klassiske SF-vælgere, der ikke længere kan genkende deres parti og derfor har taget flugten. Det skete allerede under valgkampen, da SF gik massivt tilbage, og det har så fortsat siden da. Det er de kolde realiteter.

Kilde: Berlingske

Men er det virkelig de kolde realiteter? Er SF gået massivt tilbage under valgkampen og fortsat kursen nedad siden?

Når man ser på enkelte meningsmålinger kan man som bekendt lade sig forvirre af den statistiske usikkerhed, som gør at tallene stiger og falder lidt tilfældigt fra måling til måling. Vil man have et indtryk af den overordnede udvikling kan man se på et stort antal måling foretaget over en længere periode. Og her er det tydeligt at se, at Thomas Larsen har ganske ret: SF tog et stort hop ned i meningsmålingerne under valgkampen i 2011 og er fortsat stille og roligt nedad siden.

Det er altså de kolde realiteter at det ser skidt ud for SF i meningsmålingerne - men hvordan det beviser at Søvndal har tabt kontrollen må stå for Larsens egen regning.

Liberal Alliance's talende ænder

Under overskriften "Liberal Alliance: Ænder kan tale" beretter Politiken om LA's nyeste kampagne, hvor de blandt andet skriver:

If it talks like a duck and walks like a duck it probably is a duck.

En let omskrivning af den en almindelig amerikansk talemåde

If it looks like a duck, swims like a duck, and quacks like a duck, then it probably is a duck.

I LA's version kan ænderne altså tale i stedet for at rappe. Akademisk sprogkonsulent Pete Westbrook fra Københavns Universitet blåstempler dog udtrykket idet han udtaler at

(...) når man søger på Google giver 'talks like a duck' flere hits end 'quacks like a duck'«, siger han.

Hvis Google siger det, er det selvfølgelig sandt - men det siger Google faktisk ikke. En simpel søgning viser at "talks like a duck" giver ca. 1 million resultater hvorimod "quacks like a duck" giver omkring 3 millioner.

Søger man derimod på de to udtryk uden anførselstegn, er der naturligvis langt flere resultater der indeholder ordene talks, like, a og duck, simpelhen fordi talks er et langt mere almindeligt ord en quacks.

Pressechef hos LA, Niels Dahl, fortæller at omskrivningen var et bevidst valg:

Selv om ænder ganske vist rapper og ikke taler, så må vi jo nemlig sige, at det er direkte omvendt for politikere

Det tror jeg så ikke jeg er enig i.