SF er "helt ude i hampen"

SF mener at Berlingskes kommentator Thomas Larsen er sendt i byen af Venstre, når han vurderer at Villy Søvndal har tabt kontrollen med SF. Til kritikken svarer Thomas Larsen

Kendsgerningen er, at det ikke er en krise for SF, som pressen har skabt. Vi har kunnet følge, at der er rigtigt mange klassiske SF-vælgere, der ikke længere kan genkende deres parti og derfor har taget flugten. Det skete allerede under valgkampen, da SF gik massivt tilbage, og det har så fortsat siden da. Det er de kolde realiteter.

Kilde: Berlingske

Men er det virkelig de kolde realiteter? Er SF gået massivt tilbage under valgkampen og fortsat kursen nedad siden?

Når man ser på enkelte meningsmålinger kan man som bekendt lade sig forvirre af den statistiske usikkerhed, som gør at tallene stiger og falder lidt tilfældigt fra måling til måling. Vil man have et indtryk af den overordnede udvikling kan man se på et stort antal måling foretaget over en længere periode. Og her er det tydeligt at se, at Thomas Larsen har ganske ret: SF tog et stort hop ned i meningsmålingerne under valgkampen i 2011 og er fortsat stille og roligt nedad siden.

Det er altså de kolde realiteter at det ser skidt ud for SF i meningsmålingerne - men hvordan det beviser at Søvndal har tabt kontrollen må stå for Larsens egen regning.

Liberal Alliance's talende ænder

Under overskriften "Liberal Alliance: Ænder kan tale" beretter Politiken om LA's nyeste kampagne, hvor de blandt andet skriver:

If it talks like a duck and walks like a duck it probably is a duck.

En let omskrivning af den en almindelig amerikansk talemåde

If it looks like a duck, swims like a duck, and quacks like a duck, then it probably is a duck.

I LA's version kan ænderne altså tale i stedet for at rappe. Akademisk sprogkonsulent Pete Westbrook fra Københavns Universitet blåstempler dog udtrykket idet han udtaler at

(...) når man søger på Google giver 'talks like a duck' flere hits end 'quacks like a duck'«, siger han.

Hvis Google siger det, er det selvfølgelig sandt - men det siger Google faktisk ikke. En simpel søgning viser at "talks like a duck" giver ca. 1 million resultater hvorimod "quacks like a duck" giver omkring 3 millioner.

Søger man derimod på de to udtryk uden anførselstegn, er der naturligvis langt flere resultater der indeholder ordene talks, like, a og duck, simpelhen fordi talks er et langt mere almindeligt ord en quacks.

Pressechef hos LA, Niels Dahl, fortæller at omskrivningen var et bevidst valg:

Selv om ænder ganske vist rapper og ikke taler, så må vi jo nemlig sige, at det er direkte omvendt for politikere

Det tror jeg så ikke jeg er enig i.

Gratis penge på partycasino.dk

Hvis man tilmelder sig et online casino, kan man få en velkomstbonus: Gratis penge at spille for. Og det lyder jo tillokkende, for kan man ikke bare få sin tilmeldingsbonus, tabe lidt og vinde lidt uden at risikere for meget, for så derefter at trække beløbet ud?

På partycasino.dk reklamerer de for eksempel med at man kan få fordoblet sit indskud - helt op til 2.000 kroner:

100%, op til 2.000 kr.***: anbefales til roulettespil. (...) Lav dit første indskud og få 100% ekstra, op til 2.000 kr. til spil på roulette-hjulet. 

Når man sætter 2.000 kroner ind, har man altså i alt 4.000 kroner at spille på rouletten for. Hvis man sætter 100 kroner på rød har man som bekendt ca. 50% chance for at fordoble og ca. 50% chance for at tabe indsatsen. I gennemsnit går det altså nærmest lige op, så hvorfor ikke bare spille på rød nogle gange og så trække pengene inkl. de 2,000 bonus kroner ud? 

Lad os lige se hvad der står med småt?

Alle bonusser udstedes i din kontovaluta og er underlagt krav om minimumspil–via krav på 50 gange bonusbeløbet og indskuddet. De pågældende krav skal opfyldes før du kan få udbetalt dit indskud, bonus og eventuelle gevinster. Hvis du ønsker at trække dit indskud og gevinster ud før du har opfyldt bonuskravene, giver du afkald på bonusbeløbet og eventuelle gevinster.

Jeg skal altså spille for 50 gange beløbet: Med 2.000 i indsats og 2.000 i bonus skal jeg dermed spille for 200.000 kroner - et ikke ubetydeligt beløb. På rouletten er der som bekendt 37 felter: 18 røde, 18 sorte, og ét grønt. Chancen for gevinst hvis jeg spiller på rød bliver dermed 18 divideret med 37 og hvis jeg vinder fordobles indsatsen. Dermed bliver den forventede værdi af et spil lig med 18/37*2 = 97,3% af indsatsen. Hver gang jeg spiller for 100 krone, står jeg i gennemsnit tilbage med 97,3 kroner. Med kravet om at spille for 200.000 kroner er mit forventede tab lig med 5.400 kroner. Dermed er indsatsen og bonusen og mere til gået tabt.

Konklusionen må være, at det er en rigtig god forretning at spille på casino - for casinoejeren altså.

Hvad koster det at afskaffe fattigdomsydelserne?

Benedikte Kiær (K) er ude med riven efter regeringen, som hun beskylder for at fuske med tallene om hvor meget det koster at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser:

Det er ødelæggende for debatten, når regeringen ikke melder de rigtige tal ud. Man bliver nødt til at vise det sande billede for at få en ordentlig og reel debat.

Beregninger fra Beskæftigelsesministeriet viser at det koster 350 mio. kr i direkte omkostninger at afskaffe ydelserne. Men samtidig forventes det at 2000-3000 vil forlade arbejdsmarkedet, og nye beregninger viser at det vil koste staten ca. 450 mio. kr i mistede skatteindtægter. Dermed bliver den samlede regning omkring 800 mio. kr.

Det er den følgende brevveksling mellem Gitte Lillelund Bech og Beskæftigelsesministeren der har givet anledning til kritikken:

20. december 2011
Spørgsmål nr. 33: Ministeren bedes redegøre for, hvorledes nettoudgiften på 350 mio. kr. fremkommer. (...)

21. december 2011
Svar: Som det fremgår af nedenstående tabel 1, så fremkommer de 350 mio. kr. ved at opgøre merudgifterne efter skat.

20. december 2011
Spørgsmål nr. 34: Ministeren bedes redegøre for, hvad udgifterne, brutto og netto, er ved (...) at 2000-3000 mennesker falder ud af arbejdsmarkedet.

20. december 2011
Svar: Det er ikke muligt på så kort tid at besvare spørgsmålet, da det kræver omfattendeberegninger.Når beregningerne foreligger, vil jeg oversende dem til udvalget

19. januar 2012
Endeligt svar: (...) Det er skønnet, at en afvikling af særordningerne vil reducere den strukturelle beskæftigelse med i størrelsesordenen 2.000-3.000 fuldtidspersoner på lidt længere sigt. (...) [Den] samlede offentlige merudgift hermed (netto) [skønnes] til godt 450 mio. kr. årligt. Den samlede årlige merudgift som følge af afviklingen af særordningerne på kontanthjælpsområdet vurderes derfor at beløbe sig til i størrelsesordenen (...) 800 mio. kr. efter indkomstskat (netto).

På baggrund af det svar mener Gitte Lillelund Bech (V) at:

Det er dybt kritisabelt, at regeringen tilsyneladende forsøger at skjule de reelle omkostninger.

Til kritikken svarer Beskæftigelsesministeren:

Den er skudt ved siden af. Vi har ikke lagt skjul på, at forslaget isoleret må forventes at reducere arbejdsudbuddet på længere sigt.

Hvem har ret? Har regeringen forsøgt at skjule de reelle omkostninger? Af lovforslaget fremgår det klart at det forventes at reducere beskæftigelsen:

Afskaffelse af særordningerne (...) skønnes samlet at reducere den strukturelle beskæftigelse med i størrelsesordenen 2.000-3.000 fuldtidspersoner.

Men i beregningerne af de økonomiske konsekvenser er dette ikke taget med. Det var dog noget som allerede før lovens vedtagelse var en del af den offentlige debat. For eksempel anfører CEPOS i et notat følgende:

Siden oktober 2011, hvor det blev kendt, at regeringen planlagde at gennemføre disse ændringer, har CEPOS anført de negative konsekvenser for arbejdsudbuddet [Dagbladet Børsen den 31. oktober 2011] samt opfordret regeringen til at opjustere sit eget krav til arbejdsmarkedsreformer tilsvarende.

Det kan derfor næppe komme som nogen overraskelse at ændringen af fattigdomsydelserne vil have beskæftigelsesmæssige konsekvenser, som enten skal betales af staten eller modvirkes gennem arbejdsmarkedsreformer.

Martin Geertsen: Der er ingen trængsel i København

Trafikken gennem kommunegrænsen og
søsnittet (Kilde: Københavns Kommune)

I Debatten på DR argumenterede Martin Geertsen imod regeringens trængsels/betalings-ring. Direkte adspurgt om han mener der er et problem med trængsel i København svarede han, at det synes han ikke der er:

Hvis der er nogen der oplever et trængselsproblem i København, skyldes det ikke flere biler.

Blandt andet nævnte Geertsen, at antallet af biler gennem "søsnittet" (dvs. der hvor vejene krydser søerne og havnen) faktisk er faldet i de seneste år.

Og det har Geertsen ret i. Tal fra Københavns Kommune viser at trafikken over søsnittet har været nogenlunde stabilt de sidste fire årtier, med et svagt fald de seneste år. Trafikken over kommunegrænsen er derimod steget kraftigt fra 1980'erne til i dag, hvor det dog har ligget stabilt de sidste 5 år.

Antal personbiler, transportarbejde
samt trængselstid i København
(Kilde: Københavns Kommune)

Det er efter min mening vinklet lige skarpt nok, når Geertsen påstår at et eventuelt oplevet trængselsproblem ikke skyldes flere biler. Det skyldes ikke flere biler gennem søsnittet - det er vi enige om - men der er faktisk kommet flere biler i København de seneste år. Der bliver også kørt mange flere kilometer nu end for ti år siden, selvom det såkaldte transportarbejde dog er faldet siden finanskrisens begyndelse. Trængselstiden ser dog ud til at have toppet i 2006.


Københavns Kommune skriver på sin hjemmeside at

I 2010 spildes dagligt ca. 110.000 timer i Hovedstadsområdet alene. Eksperter vurderer, at dette svarer til at samfundet hvert år mister 6-8 mia. kr.

Der kan ikke herske nogen tvivl om hvorvidt der er trængsel i København eller ej. Det er der. Men om trængslen i København er et så alvorligt samfundsproblem at der skal gøres noget ved det, og om en trængsels/betalings-ring er den rette løsning må være en politisk beslutning.