S skrotter skoleranglisterne

Undervisningsministeriet offentliggjorde under den forrige regering en rangliste over landets skoler. Listen var inddelt efter hvor godt de enkelte skoler formåede at omsætte elevernes potentiale (den såkaldte socio-økonomisk reference) til karakterer ved afgangseksamen.

Højt på listen lå således fx. Hjerting Skole i Esbjerg med scoren 0.7, og lavt på listen lå fx. Bagsværd Friskole med scoren -0.2, på trods af at eleverne på disse to skoler opnåede det samme karaktergennemsnit ved eksamen, nemlig 7.6. Men de to skoler scorede forskelligt på ranglisten, fordi eleverne i Esbjerg kommer fra socio-økonomisk dårligere stillede familier sammenlignet med skolen i Bagsværd.

Der har efterfølgende været en del kritik af rangordningen, dels af ideologiske årsager, men også (og selvfølgelig langt vigtigere og mere interessant) af statistiske årsager. Det har blandt andet været fremført at skolerne på grund af statistiske udsving vil hoppe op og ned af ranglisten. Forskningsleder ved Anvendt KommunalForskning, Beatrice Schindler Rangvid har påvist at

kun én pct. af skolerne ligger stabilt blandt den bedste henholdsvis den ringeste femtedel fem år i træk.

Til den kritik svarede den tidligere undervisningsminister, Troels Lund Poulsen:

Det er jo heldigvis sådan, at det kan variere fra år til år, alt efter hvordan skolen gør det.

Professor i pædagogisk statistisk, Peter Allerup, har peget på en anden statistisk fejlkilde:

Ved social korrektion ser man på forældrenes uddannelse, erhverv og indkomst - for det er de oplysninger, man kan finde. Men det er håbløst at tro, at der skulle være en direkte sammenhæng mellem dét og så elevernes skoleresultater. [...] Det bliver noget vrøvl.

Troels Lund replicerede dertil

[Det har] karakter af sort snak. De tør ikke melde klart ud og sige, at de først og fremmest tænker på lærernes vilkår [...]

Og dermed trækker han diskussionen ud af den statistiske og tilbage på den ideologiske kampplads. Den nye børne- og undervisningsminister Christine Antorini har nu slettet ranglisten fra ministeriets hjemmeside med begrundelsen:

Vi synes ikke, at der nogen idé i at have en rangliste, der hænger skoler ud [...] på et fuldstændig misvisende grundlag.

Men Venstre holder fast i at listen skal være offentlig, og har meddelt at den fremover kan findes på partiets hjemmeside.

Oven på hele denne diskussion står to ting klart for mig: For det første er der rejst alvorlig kritik af den socio-økonomiske reference, og derfor bør den skrottes. Det nytter ikke at have en rangliste som man tror er korrigeret for alle mulige faktorer i forhold til forældrenes baggrund, men som reelt ikke er det. Det er direkte vildledende. For det andet vil der altid være store udsving fra år til år på en sådan rangliste - alene på grund af statistiske udsving. At en skole scorer højt ét år og lavt det næste er absolut ikke ensbetydende med at undervisningskvaliteten er faldet. Derfor er hele ideen om en rangliste efter min mening tvivlsom - den kan simpelthen ikke bruges til at måle skolernes kvalitet fra år til år, og derfor er det fornuftigt at skrotte ranglisten fuldstændig.

Men dette er ikke ensbetydende med at man ikke skal offentliggøre skolernes karaktergennemsnit. Det kan bestemt have sin berettigelse - både for forskere og beslutningstagere (herunder forældre) som ønsker forstå forskellene mellem skolernes resultater. Men det er absolut ikke befordrende at markedsføre disse data som en "rangliste": Det er misvisende, fordi den ikke rangordner skolerne på nogen meningsfyldt måde.

Summa summarum: Drop ranglisten og giv os de rå tal. Så kan vi tage den ideologiske diskussion derfra.

Det er stadig mor der trasker rundt med barnevognen

Mænds andel af den samlede dagpengeperiode ved barsel mv. (statistikbanken.dk)

Ekstrablader bringer anti-nyheden om at det stadig er mor der tager størstedelen af barselsorloven

Nye tal fra HK viser, at 24 procent af de mænd, der blev fædre i 2009 slet ikke holdt barselsorlov. En fjerdedel af de nybagte fædre holdt ikke engang de 14 dages orlov, som alle fædre har ret til.

"Nyheden" fik mig til at tænke på om det egentlig går frem eller tilbage for ligestillingen på det område.

Lovgivningen for dagepengebetalt barselsorlov er klar: Kvinder har ret til 4 uger før fødslen plus 14 uger efter. Mænd har ret til 2 uger efter fødslen. Herudover har et par ret til 32 uger som de frit kan fordele imellem sig. Hvis man vil udnytte retten fuldt ud kan fordelingen mellem mand og kvinde altså frit ligge mellem 50-2 i kvindens favør og 18-34 i mandens.

Men hvordan fordeler danskerne så barselsorloven imellem sig? Jo - ca 7% går til manden og resten til kvinden. Og tendensen peger svagt i den "rigtige retning" hvis man går ind for en ligelig fordeling. Men den gennemsnitlige mand tager stadig kun en brøkdel af den samlede barselsorlov.

Går du syg på arbejde ender du som langtidssygemeldt

Politiken beretter om ny forskning som viser at det kan være skadeligt ikke at blive hjemme fra arbejde hvis man er syg.

Alt for mange går på arbejde, selv om de er syge. Det øger risiko for langtidssygemelding.

Ved mere end fem »sygearbejdsdage« om året stiger sandsynligheden nemlig for at blive langtidssygemeldt. 

Det konkluderer sociolog Claus D. Hansen, der har været med til at lave undersøgelsen, som indgår i hans ph.d-afhandling om sygefravær på Aalborg Universitet. 

Men læg mærke til at det er en sociolog og ikke en statistiker som udtaler sig. Der er nemlig næppe noget statistisk grundlag der underbygger den konklusion.

Jeg gætter på at forskerne har lavet en undersøgelse der kortlægger antallet af sygedage og talt sammen hvor ofte ansatte bliver hjemme eller tager på arbejde på trods af sygdommen. Og disse tal har givetvis vist at der er en sammenhæng mellem antallet af sygearbejdsdage og risikoen for langtidssygemelding. Men det gør os ikke i stand til at konkludere at det at gå syg på arbejde er den direkte årsag til langtidssygemeldingen. Her er med andre ord tale om en statistisk korrelation men ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng.

Langt mere sandsynligt er det at der er en underliggende faktor som forklarer både antallet af sygearbejdsdage og langtidssygemeldingen - nemlig at nogen, på grund af deres helbred ganske simpelt har større risiko for at blive syge (og dermed gå syge på arbejde) og blive langtids-syge. Eller måske går årsagssammenhængen den anden vej: De som er langtids-syge kunne tænkes at kompensere lidt for det ved oftere at gå syge på arbejde.

Under alle omstændigheder er man nødt til at lave et såkaldt interventionsstudie for at kunne fastslå årsagssammenhængen. Det kræver at man "tvinger" ansatte som ellers ville være blevet hjemme til at gå syge på arbejde eller omvendt "tvinger" syge ansatte til at blive hjemme.

Vælgervandring. Hvem vandt valget for rød blok?

Berlingske bringer interessante tal for vælgervandringen ved det nyligt overståede folketingsvalg, og der er to interessante og tydelige bevægelser som går på tværs af blokkene.

Nettotilgang til Radikale Venstre fra andre partier

For det første har de radikale taget stemmer fra stort set alle andre partier i Folketinget, bortset fra Enhedslisten, og dermed kan de Radikale tage størstedelen af æren for at valgsejren gik til rød blok.
 

Nettotilgang til Socialdemokraterne fra andre partier

Derudover har Socialdemokraterne også trukket mange stemmer på tværs af blokkene fra især Dansk Folkeparti og til dels fra mandlige Venstre-vælgere, men har samtidig mistet en del kvindlige vælgere til Venstre.
 

Enhedslisten og Liberal Alliance er af flere blevet udnævnt som valgets to store sejrherrer. Men Enhedslistens succes skyldes udelukkende en vælgervandring indenfor den røde blok fra SF og Socialdemokraterne, og Liberal Alliance tog kun stemmer fra V og K, men mistede stemmer til de radikale.
 

Valget blev med andre ord vundet af Radikale Venstre og Socialdemokraterne (i den rækkefølge) hvis man ser på hvem der formåede at trække stemmer hen over midten.