Talmagi

Martin Geertsen: Der er ingen trængsel i København

2012-02-10T13:00:00.000+01:00

Trafikken gennem kommunegrænsen og
søsnittet (Kilde: Københavns Kommune)

I Debatten på DR argumenterede Martin Geertsen imod regeringens trængsels/betalings-ring. Direkte adspurgt om han mener der er et problem med trængsel i København svarede han, at det synes han ikke der er:

Hvis der er nogen der oplever et trængselsproblem i København, skyldes det ikke flere biler.

Blandt andet nævnte Geertsen, at antallet af biler gennem "søsnittet" (dvs. der hvor vejene krydser søerne og havnen) faktisk er faldet i de seneste år.

Og det har Geertsen ret i. Tal fra Københavns Kommune viser at trafikken over søsnittet har været nogenlunde stabilt de sidste fire årtier, med et svagt fald de seneste år. Trafikken over kommunegrænsen er derimod steget kraftigt fra 1980'erne til i dag, hvor det dog har ligget stabilt de sidste 5 år.

Antal personbiler, transportarbejde
samt trængselstid i København
(Kilde: Københavns Kommune)

Det er efter min mening vinklet lige skarpt nok, når Geertsen påstår at et eventuelt oplevet trængselsproblem ikke skyldes flere biler. Det skyldes ikke flere biler gennem søsnittet - det er vi enige om - men der er faktisk kommet flere biler i København de seneste år. Der bliver også kørt mange flere kilometer nu end for ti år siden, selvom det såkaldte transportarbejde dog er faldet siden finanskrisens begyndelse. Trængselstiden ser dog ud til at have toppet i 2006.

Københavns Kommune skriver på sin hjemmeside at

I 2010 spildes dagligt ca. 110.000 timer i Hovedstadsområdet alene. Eksperter vurderer, at dette svarer til at samfundet hvert år mister 6-8 mia. kr.

Der kan ikke herske nogen tvivl om hvorvidt der er trængsel i København eller ej. Det er der. Men om trængslen i København er et så alvorligt samfundsproblem at der skal gøres noget ved det, og om en trængsels/betalings-ring er den rette løsning må være en politisk beslutning.

DR's Detektor skyder forbi målet i MC spørgsmål

2012-02-02T15:42:00.000+01:00

Programmet Detektor på Danmarks Radio, tog for nylig en række udsagn fra "blærerøven" Mads Christensen (MC) under kærlig behandling. MC udtalte sig i radio-programmet "Mads og Monopolet" om risikoen forbundet med at køre motorcykel. Detektor har set nærmere på en række af MC's postulater, og når frem til, at MC tager fejl på en række punkter.

Gennemsnitsalderen for en motorcyklist er ca. 45 år og ikke 51 som MC sagde.
Kun cirka 25 motorcyklister dør i trafikken hvert år, og ikke 36-40 per år som MC sagde.
Kun cirka en fjerdedel af ulykkerne er eneulykker og ikke halvdelen som MC sagde.
Kun cirka en fjerdedel af ulykkerne er "svingningsulykker", hvor MC postulerede at halvdelen var venstresvings- eller vigepligtsulykker.

Overordnet set argumenterede MC for at det ikke er specielt farligt at køre på motorcykel, og i den forbindelse er den eneste relevante påstand den, der handler om antallet af dræbte motorcyklister. Og på det punkt tog MC altså fejl på den måde at han overvurderede antallet af trafikdrab.

MC's hovedpåstand fremgår af følgende citater:

- Jeg mener simpelthen, at det er en myte, at det der, det er mere farligt. Det er ikke specielt farligt at køre på motorcykel.

- Det er en myte. Det er ikke farligt at køre på motorcykel.

- Der er mange mange ting der er langt farligere, som vi dagligdags accepterer.

- Jamen tænk på alle de børn der snubler - på cykel. Skulle de så holde op med at cykle?

DR's Detektor udlægger MC's påstand således at den handler om at det ikke er farligere at køre motorcykel end at køre bil. Detektor skriver:

Det er nemlig ifølge "Blærerøven" ikke farligere at køre på motorcykel end at køre i bil.

Her begår Detektor, efter min mening, en fejl. Jeg har genlyttet radioudsendelsen, og jeg vurderer at MC's påstand frem for alt handler om at motorcykler ikke er farligere end meget andet vi dagligt udsætter os selv for. Detektor behandler derfor ikke MC's påstand men derimod en stråmand - en karikeret version af MC's udsagn.

For at undersøge "stråmanden" har DR's Detektor talt med seniorforsker Tove Hels fra Danmarks Tekniske Universitet, som når frem til følgende:

- Der er cirka 40 gange så stor risiko for at komme alvorligt til skade eller blive dræbt per kørt kilometer på motorcykel, end der er i bil.

- Helt præcis bliver 0,14 alvorligt sårede eller dræbt per 10 millioner kørte kilometer, når de tilbagelægges i en personbil, mens hele 6,17 lider samme skæbne, når det foregår på motorcykel.

Motorcyklen er altså tilsyneladende ca. 40 gange farligere end bilen. Men heller ikke dette argument er efter min mening helt korrekt. Jeg tvivler ikke på at 40 gange flere motorcyklister kommer alvorligt til skade per kørt kilometer sammenlignet med bilisterne - men en del af den statistik vil kunne forklares ved at motorcyklister måske kører mere risikobetonet. Lidt karikeret risikerer man at sammenligne en flok rolige bilister med en flok vilde motorcyklister - den "rigtige" sammenligning bør se på forskellen i risiko for én specifik person der vælger mellem bilen og motorcyklen. Alene det faktum at den overvejende del af motorcyklisterne er mænd og at mænd står for langt de fleste overtrædelser af færdselsloven underbygger postulatet om at motorcyklister er mere risikovillige.

Faktatjek af Jyllandspostens faktatjek

2012-01-26T19:00:00.000+01:00

Interessen for at faktatjekke politikere og andre debattører i medierne er stigende. Danmarks radio, Jyllandsposten, Berlingske og Politiken og mange flere er med på vognen, og også denne blog (Talmagi) kan henregnes til kategorien.

Her bringer vi nu (for første gang i danmarkshistorien så vidt jeg ved) et faktatjek-faktatjek. Vi tager et kig på et af de udsagn, som Jyllandsposten har faktatjekket og vurderet til at være sandt:

Alex Ahrendtsen:
»Tre af fire lærere er ventreorienterede. Det viser alle undersøgelser, og derfor vil det også afspejle sig i deres valg (af undervisningsmateriale red.), hvis de selv får lov at bestemme.«

Jyllandsposten stempler påstanden som "sand" på baggrund af en undersøgelse som viser at ca. 75% af de danske folkeskolelærere ville stemme på rød blok. Til sammenligning stemmer kun ca. 1 procent af lærerne på Dansk Folkeparti.

Men påstanden går jo ikke blot på at 3 ud af 4 lærere er venstreorienterede - den går på at lærernes politiske ståsted påvirker deres valg af undervisningsmateriale. Påstanden krænker dermed lærernes faglighed på et uoplyst grundlag, idet der, mig bekendt, ikke er lavet nogen undersøgelser af i hvilken grad politiske holdninger påvirker lærernes faglige gerning.

Dermed må Jyllandspostens faktatjek stemples som "Falsk".

Marmelade panik

2012-01-24T19:03:00.001+01:00

Nordjyske melder om panik i marmelade-branchen:

Det viser sig nemlig, at den nye sukkerafgift, som Folketinget vedtager i dag som led i finansloven, ikke kun er en afgift på selve sukkeret, men på de varer, hvori sukkeret anvendes.
For eksempelvis marmelade betyder det, at der skal betales afgift af både sukker, vand og bær. Dermed vil et glas marmelade, der i dag koster 17 kr., stige til 44 kr.

Den samlede prisstigning er dermed ca. 160%. EPN gennemgår hvorledes marmelade-regnestykket ender på 44 kroner:

Hvis man tager udgangspunkt i chokoladeafgiften, der er (...) 23,75 kr. pr. kilo, så vil afgiften pr. kilo inklusiv moms lande på omkring 30 kr. Det bliver til 27,75 kr. for 900 gram, og dertil kommer salgsprisen på 17 kr., altså godt 44 kr.

Der er altså ikke tale om et glas marmelade, men en blå plastikspand med 900 gram. Det glas marmelade jeg plejer at købe indeholder 350 gram og koster ca. 15 kroner. Afgiften for 350 gram marmelade er ca. 10 kroner inkl. moms og glasset kommer dermed til at koste ca. 25 kroner. Min marmelade stiger altså "kun" ca. 70%.

Værre ser det dog ud til at gå ketchup-branchen, som også bliver ramt af den nye afgift. En discount-flaske på 1.000 gram til 10,50 kroner stiger til ca. 40 kroner - en prisstigning på ca. 280%.

70 eller 700 blondiner? Politiken kvajer sig og skyder skylden på 2.C på Ørestad Gymnasium

2012-01-12T10:13:00.000+01:00

Under overskriften "Den store Lotto-sandsynlighedsguide: Vælg ét hår fra 70 blondiner på række" bragte Politiken igår den nyhed at sandsynligheden for at vinde den helt store Lotto-gevinst svarer til at findet ét bestemt hår blandt fra 70 blondiner på række. I dag er overskriften ændret fra "70 blondiner" til "700 blondiner":

Hvis et hår repræsenter vinderkuponen, er chancen for at vinde superpuljen den samme, som hvis du står foran 700 blondiner på række og går hen til en af dem og udvælger ét hår. (Ud af den enkelte blondines cirka 140.000 hår)

Ændringen fra 70 til 700 skyldes, ifølge Politiken, at 2.C på Ørstad Gymnasium, som har foretaget den oprindelige udregning, har regnet galt:

Ikke alle i 2.C er åbenbart helt skarpe, så det har tidligere fremgået her, at 70 blondiner var nok. Det er det slet ikke.

70 blondiner med hver 140.000 hår på hovedet har naturligvis 70 x 140.000 = 9,8 millioner hår i alt og sandsynligheden for at findet ét bestemt hår er dermed 1 ud af 9,8 millioner.

Sandsynligheden for at ramme superpuljen med én enkelt Lotto-række er som bekendt ca. 1 ud af 98 millioner. Men det er ikke det, studenten fra Ørestaden taler om: Der står nemlig ikke at et hår representerer en Lotto-række, men derimod en en "vinderkupon". En Lotto-kupon har almindeligvis 10 rækker, og dermed bliver chancen for gevinst ca. 10 gange større end chancen for en enkelt række (med mindre selvfølgelig man er så dum at spille den samme række 10 gange på samme kupon).

Sandsynligheden for gevinst på en Lotto-kupon er derfor ca. 1 ud af 9,8 millioner, svarende til sandsynligheden for at vælge et bestemt hår fra 70 blondiner på række. Min konklusion: Ikke alle på Politikens redaktion er åbenbart helt skarpe.

Champix: 174.718 bivirkninger i Europa

2012-01-09T22:00:00.000+01:00

Ekstrabladet advarer mod rygestop-pillen "Champix" med overskriften

Champix: 174.718 bivirkninger i Europa

Overskriften giver det indtryk at det omstridte lægemiddel har et ufatteligt antal forskellige mulige bivirkninger. Længere nede i artiklen fremgår det at tallet dækker over

at der fra 2006, hvor Champix kom på markedet og til 24. maj 2011 er blevet indberettet 174.718 tilfælde af bivirkninger i hele Europa

Champix er da også på lægemiddelstyrelsens top-10 over "hyppigst indberettede lægemiddelstoffer" i 2010:

Lægemiddelstyrelsen modtog i 2010 52 bivirkningsindberetninger, der drejede sig om brug af vareniclin [Champix], der er godkendt til tobaksafvænning. De fleste indberetninger i 2010 var ikke alvorlige bivirkninger. Det drejede sig fx om nedtrykthed, kvalme og hovedpine [...]

Ved søgning på den europæiske lægemiddelstyrelses hjemmeside har jeg ikke kunnet finde frem til hvor Ekstrabladets tal stammer fra, men en rapport fra 2011 konkluderer følgende

European Medicines Agency confirms positive benefit-risk balance for Champix. Benefits as a smoking-cessation medicine outweigh slight reported increase in cardiovascular events.

Det er med andre ord (endnu?) ikke påvist at risikoen for bivirkninger er større end den positive helbredseffekt medicinen har.

Det er naturligvis positivt at Ekstrabladet sætter forkus på et potentielt skadeligt lægemiddel, men overskriften med de 174.718 bivirkninger er et bevidst forsøg på at skræmme læserne med et højt pseudo-videnskabeligt tal. Et tal, som Ekstrabladet hverken forsøger at sætte i kontekst (er det højt sammenlignet med andre lægemidler?) eller forklare hvad dækker over (er der tale om dødsfald, depression, eller kvalme?)

Er buspriserne virkelig fordoblet de sidste ti år?

2012-01-06T18:20:00.000+01:00

JP og flere andre aviser skriver at de københavnske buspriser er fordoblet under VKO regeringen:

Et nyt svar til Folketingets Transportudvalg viser, at det gennemsnitligt er blevet over dobbelt så dyrt at benytte sig af offentlig transport i hovedstadsområdet i perioden 2001-2011.

En fordobling er som bekendt det samme som en stigning på 100%. Som eksempel på de forøgede priser nævner avisen følgende:

Eksempelvis er prisen på en billet til to zoner steget med hele 85 procent i perioden, ligesom klippekort til to zoner er gået fra at koste 85 kroner til 140 kroner.

En stigning fra 85 til 140 kroner svarer til 65%. Med andre ord: Hvis dette skulle være eksempler på nogle af de største stigninger, så er buspriserne næppe fordoblet under VKO. Så hvad er der galt?

Jeg har ikke fundet frem til det høringssvar avisen henviser til, men en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skriver følgende:

De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er priserne på den kollektive transport steget med dobbelt så meget, som de generelle forbrugerpriser i samfundet. Overordnet set er priserne på bus og tog i hovedstadsområdet hvert år steget med næsten det dobbelt [sic] under VK-regeringen sammenlignet med under SR-regeringen.

af økonom Signe Hansen

Her er også flittig brug af ordet "dobbelt" og første sætning bringer samme påstand som JP, nemlig at priserne er fordoblet. Men i næste sætning er det ikke priserne der er fordoblet, men prisernes stigning der er dobbelt så stor som de generelle prisstigninger. Det er absolut ikke det samme. Analysens hovedkonklusion er da også:

De seneste 10 år er priserne på offentlig transport i hovedstadsområdet i gennemsnit steget med over 50 pct., hvilket svarer til 4,3 pct om året i gennemsnit. Det er dobbelt så meget som de generelle prisstigninger på forbrug i samme periode.

Okay - så priserne på offentlig transport er altså "kun" steget med 50% hvilket stemmer bedre overens med JPs eksempler.

Update

Jeg har nu fundet transportministerens svar til transportudvalget, hvoraf det fremgår at. den gennemsnitlige udvikling for alle rejsehjemmel i hovedstadsområdet var på 54 % i perioden 2001 til 2011. Så skulle det vist væreslået fast, at det er hos Ritzau (som var arnestedet for Jyllandspostens artikel) man ikke kan sin procentregning

Får kongehuset for mange penge?

2012-01-02T11:35:00.000+01:00

Politiken opfordrer sin læserskare til at tage stilling til, om kongehuset koster Danmark for meget. Med overskriften:

Hver fjerde dansker mener, at kongehuset får for mange penge,

kunne man umiddelbart henledes til at tro at det står grelt til med opbakningen til Dronningen, men man kunne jo også (bedre rent statistisk set) udlægge det modsatte tal:

75% af danskerne mener ikke kongehuset får for mange penge.

Det ved Politiken forøvrigt godt, idet de tidligere har skrevet om danskernes store støtte til kongehuset:

8 af 10 danskere vil bevare kongehuset [...] Danmark er det land i Europa, der har den største opbakning til kongehuset.

Nå, men hvad koster kongehuset da?

Ca. 342 mio. kr (i 2009)

For at sætte dette tal i relief, har Politiken fremstillet en info-grafik der sammenligner udgifterne til kongehuset med andre samfundsinstitutioner:

Grafikken er da meget pæn at se på, men efter min mening ikke særligt god. Tallene er muligvis korrekte, men det er vildledende at millioner og miliarder blandes sammen i én pærevælling. Her har jeg lavet en - måske ikke særlig køn - men retvisende grafisk præsentation af de samme tal:

Politiken undervurderer lotto-chancen

2011-12-09T11:54:00.001+01:00

Kilde: Politiken

Som jeg tidligere har beskrevet har Politiken svært ved at regne korrekt, når det drejer sig om sandsynligheden for at vinde den helt store Lotto-præmie.

Sandsynligheden for, at Vivi Hansens kupon indeholder de seks rigtige vindertal og det såkaldte supertal, er [...] 1 til 100 millioner ...

Sandsynligheden for at vinde superpuljen er som bekendt ca. 1 til 100.000.000 - men det er vel at mærke per række. Spiller man en hel kupon (med 10 rækker), som Vivi Hansen i artiklen har gjort, er sandsynligheden 10 gange større, nemlig 1 til 10.000.000.

Joakim B Olsen: Hykleri

2011-11-30T18:12:00.001+01:00

Joakim B. Olsen beskylder Karen Hækkerup for hykleri, når hun opfordrer til debat om det personlige ansvar i forbindelse med velfærdsydelser og overførselsindkomster. Det ser ellers ud til at Karen Hækkerup er enig med Olsen, idet hun udtaler:

I alt for lang tid, har vi været fokuserede på, hvad vi kan få, og for lidt fokuserede på vores eget ansvar for at bidrage til fællesskabet.

Det skulle man tro Olsen kunne erklære sig enig i og byde ind med nogle politiske løsninger på problemstillingen. Men hans svar er:

Jeg anerkender og vil gerne rose Karen Hækkerup for at tage denne her debat, men det er hykleri [...] De sidste ti år har [Socialdemokraterne] udlagt, at bare det, at den borgerlige regering havde et mindre offentligt forbrug end de selv havde, så var det en massakre af velfærdssamfundet.

Nu skal denne blog jo ikke handle om politikere der hellere vil beskylde hinanden for hykleri end diskutere politik - den skal handle om tal og statistik. Det der i den forbindelse stikker i øjnene i Olsens udtalelse er kommentaren om at "den borgerlige regering havde et mindre offentligt forbrug". Kan vi nu ikke en gang for alle få dræbt den myte. Den borgerlige regering brugte mere på velfærd end nogensinde før. Her er "fakta" sakset fra Venstres hedengangne hjemmeside tjekligefakta.dk

Danmark bruger i 2010 over 66 mia. kr. mere på velfærd sammenlignet med 2001.

Aldrig har Danmarks offentlige sektor været større, og aldrig har vi brugt så mange penge på velfærd. I 2009 var der godt 758.000 fuldtidsansatte i den offentlige sektor, og det offentlige forbrug udgør 28 pct. af BNP. Det er historisk meget. Vi bruger over 66 mia. kr. mere på velfærd i 2010 end vi gjorde i 2001. Det er særligt på de borgernære områder som sundhed, uddannelse, ældrepleje og børnepasning, vi bruger velfærdspengene.

De mange ekstra milliarder betyder, at det har været muligt at ansætte over 30.000 flere medarbejdere i den offentlige sektor fra 2002 til 2009 (3. kvartal). Det betyder flere medarbejdere til at sikre god kvalitet i sundhedsvæsenet, plejesektoren mv.

Indvandrere er en overskudsforretning

2011-11-17T13:10:00.000+01:00

Tidligere økonomisk vismand Jan Rose Skaksen har udarbejdet en rapport, financieret af erhvervsorganisationen DI og Microsoft, som ifølge Ekstrabladet viser at det er

[...] en stor overskudsforretning for Danmark, når højtuddannede indvandrere kommer hertil [...] De betaler mere i skat, de går halvt så meget til læge, er mindre i kontakt med retssystemet og benytter i mindre grad daginstitutioner end den gennemsnitlige dansker.

I gennemsnit [bidrager] en højtuddannet indvandrer [...] i alt med 1,9 millioner kroner. Til sammenligning er hver nyfødt dansker i gennemsnit en underskudsforretning

Det kan måske komme som en overraskelse når man tænker på (fordommen om)? at mange højtuddannede indvandrere har svært ved at få job i Danmark, og måske ender ingeniør-karrieren med at køre taxa.

Men her skal man lige bemærke hvordan rapporten definerer "højtuddannede indvandrere":

Højtuddannede indvandrere er i rapporten defineret som indvandrere, der ansættes i job, der normalt kræver en lang videregående uddannelse. Der fokuseres således på de kvalifikationer, der kræves i de job indvandrerne ansættes til at bestride i stedet for de registrerede oplysninger om indvandrernes uddannelse. Det skyldes ikke mindst. at uddannelsesoplysninger for indvandrere er særdeles mangelfulde.

Med andre ord er konklusionen følgende: De indvandrere der er i arbejde og bestrider tunge stillinger er en overskudsforretning for Danmark. Og det er nok knap så overraskende.

På den ene side er det naturligvis indlysende, at vi bør tiltrække højtuddannet arbejdskraft til Danmark - det er ganske enkelt en god forretning. Men vi skal samtidig passe på ikke at drage den konklusion, at det går godt med alle højtuddannede indvandrere i Danmark - det siger rapporten ikke noget om.